Genvejen til 12-tallet

genvejen til 12-tallet

 

“Man kan kun få 12 hvis man laver noget ekstraordinært”.

Nej, du tager helt fejl. Den ekstraordinære præstation er ikke længere gyldig i karaktersystemet, efter at 13 tallet blev taget af dagsordenen. Det betyder, at du kan få 12, selv hvis du har småfejl i din præstation.

Jeg har tænkt mig at komme med nogle gode råd til dig, der ønsker at komme 12-tallet nærmere. Faktisk føler jeg godt, at jeg kan udtale mig på området, fordi jeg har fået 12 i alle mine eksaminer de sidste 3 år.

 

Det kræver mindre end du tror at få 12

Dét jeg har fundet ud af er, at der ikke altid skal så meget til, som man bilder sig selv ind. 

Jeg har fundet 3 gode råd til dig, som jeg vil uddybe nærmere:

  1. Læs studieordningen
  2. Tænk over de taksonomiske niveauer – ALTID
  3. Kommunikation er alfa og omega

 

Læs studieordningen

Alle studier et opbygget omkring en studieordning. Studieordningen er dit studies grundlov. Her står der alt hvad du skal vide og kunne. Hvis du har styr på, hvad din studieordning siger, er du bedre klædt på din dine prøver og eksaminer. Skulle du være uheldig at blive uretfærdigt bedømt, er det også din studieordning, der kan bekræfte, hvorvidt der er grundlag for at klage.

 

Sådan griber jeg studieordningen an:
Når jeg starter på en ny uddannelse, eller et nyt semester, kigger jeg i studieordningen. På den måde får jeg et overblik, og jeg har lettere ved at vælge hvor min energi og mit fokus skal ligge.

Da jeg startede på Digital Konceptudvikling, var jeg meget fortvivlet, fordi jeg ikke helt forstod, hvad meningen med det hele var. Efter at have læst studieordningen fik jeg ro i sjælen, fordi jeg vidste hvad jeg skulle forvente. Derfor er det altid en god idé at læse den. Den kan være svær at forstå, og man skal ikke altid tage alt hvad der står bogstaveligt. Så brug den som et pejlemærke, eller et kompas når du bliver fortvivlet.

Når jeg skal skrive en opgave, eller har en eksamen forude, læser jeg altid hvad kravene til prøven er. På den måde ved jeg hvad mine undervisere vurderer ud fra, og jeg har mulighed for at sætte flueben ud fra alle læringsmål. Derudover er det vigtigt at man har styr på prøvens minimumskrav, det kan nemlig trække meget ned (eller i værste tilfælde betyde at man dumper) hvis man ikke opfylder minimumskravene. 

Overstreg de vigtigste kompetencer/metoder/viden så du ved hvad dit hovedfokus er. Reflekter evt. over hvilke du har arbejdet med, som gør, at du netop opfylder de respektive læringsmål.

 

Tænk over de taksonomiske niveauer – ALTID

Det kan godt være at de taksonomiske niveauer er “so last year”. Du har sikkert ikke skænket dem en tanke siden du blev tvunget til det på gymnasiet. Men ikke desto mindre så kan du bruge modellen hele dit liv igennem – teorien bliver aldrig oldschool. 

Blooms taksonomiske niveauer
Når jeg skriver opgaver og går til eksamen har jeg altid taksonomierne i mig baghoved. Jeg tror i sandheden, at det er den nemmeste genvej til at opnå en højere karakter, uden at skulle arbejde hårdere for det. 

Men hvordan er det nu lige at man bruger de taksonomiske niveauer?

Kort sagt: det kræver ikke ret meget at kunne fortælle om- og gengive stof. Derfor skal du altid passe på at du ikke kommer til at bruge for meget af din taletid på at forklare en metode – sørg for at bevæge dig længere op på taksonomi-trappen. Dér hvor du virkelig kan hente nogle bonuspoint er, når du formår at sætte dit stof i en større sammenhæng. Hvis du vil fortælle om en metode, så skal du ikke fortælle hvem der har opfundet metoden, eller hvordan man bruger den. Du skal fortælle hvordan DU har brugt den, hvorfor den VIRKEDE eller hvorfor den IKKE virkede. Endnu bedre er det, hvis du kan fortælle at du har brugt en metode på forskellige måder, og på den måde reflektere over hvorfor den virkede bedre den ene gang end den anden gang, eller hvordan du kunne have brugt den ENDNU bedre. Mit keyword til dig her er: REFLEKTER. 

For søren hvor kan det ikke understreges nok. Hvis du ikke kan reflektere over det du præsenterer, så kommer du aldrig op og ringe med 12-tals klokken.

Du må gerne være selvkritisk – det er faktisk en fordel

Jeg har ofte mødt misforståelser omkring dét at forholde sig kritisk til sin opgave. Hvis du skal op og forsvare en opgave betyder det ikke, at du skal forsvare den som var du advokat. Det er helt i orden at man indrømmer, at opgaven ikke er perfekt – du kan sagtens få 12 selvom du har lavet fejl, så længe du kan vise at du er klar over det, og kan reflektere over hvad der gik galt, og hvordan man evt. kan rette op på det. Jeg vil faktisk påstå at det er nemmere at få 12 i et sådant tilfælde end i et tilfælde hvor din opgave er helt perfekt, for det er lettere at forberede sig på hvad man kan blive udspurgt om i en opgave der ikke er perfekt.

Jeg fik engang 12 i en håbløs opgave hvor jeg simpelthen bare lagde kortene på bordet og sagde at det var noget møg vi havde lavet. De andre i min gruppe gjorde det modsatte og prøvede at forsvare de valg vi havde taget, og de fik 4 og 7. Dén episode var en game-changer for mig, og fik mig virkelig til at forstå mekanismen i eksaminer.

 

Kommunikation er alfa og omega – derfor: gør noget ud af at formidle klart og tydeligt

Desværre er det ikke altid muligt at komme sovende til et 12-tal, og det kræver faktisk også at man har lavet et ordentligt stykke arbejde langt hen ad vejen. Dog har jeg alligevel fifs til, hvordan du kan optimere din opgave, uden at det kræver alverden.

Husk at din underviser og censor bare er mennesker 

Det har hjulpet mig rigtig meget at tænke på, at det er mennesker jeg skriver mine opgaver til. Man kan godt nogle gange fortabe sig lidt i de akademiske retningslinjer, fancy kildehenvisninger og indviklede metoder. Men i sidste ende er det altså helt almindelige mennesker der skal læse din opgave. Mit råd er derfor: gør din opgave så let-læselig som muligt. Nogle mennesker tror, at jo sværere end tekst er at læse, des klogere er det der står i den. WRONG! Hvis man ikke kan kommunikere klart og tydeligt, og få alle folk til at forstå budskabet med sin tekst, så er det ofte fordi man ikke selv har forstået det. Man kan sagtens formidle et dødakademisk emne på en spændende måde – det er min overbevisning.

Jeg har arbejdet ud fra denne overbevisning siden gymnasiet, og jeg er sikker på at mine små tricks altid har hjulpet mine opgaver minimum én karakter op – og hvis underviser har tvivlet imellem to karakterer, så kan det ganske enkelt være dette der har gjort, at den er væltet til den høje side.

Tænk over dit layout.

Jeg mener det dybt alvorligt. Selvom du ikke arbejder med grafisk design på nogen måde, så er det altid mere behageligt at modtage en opgave der tager sig godt ud. Tænk over dit farvevalg, brug behagelige og seriøse skrifttyper (LÆS: ingen Comic Sans, ingen krummelurer, ingen skøre idéer her!) og hold dig til maks to forskellige. Du kan finde gratis skabeloner på nettet, eller du kan købe en skabelon på fx. www.graphicriver.net og ofre lidt penge på det – du kan jo altid bruge den samme skabelon igen til en anden opgave. Jeg ser ofte opgaver hvor teksten er meget sammenpresset. Sørg for at give dine budskaber luft og plads til at ånde. Hvis du vil understrege noget, så giv det en hel side for sig selv – det underbygger virkelig budskabet, og det giver læseren luft. Her kan du se et eksempel fra en af mine opgaver, hvor jeg har været så flabet at bruge to hele sider på fire ord. På den måde har jeg tydeligt markeret at man går videre til et nyt afsnit.
layout eksempel

Brug billeder og illustrationer når du kan.

Mennesker er visuelle. Mange vil ikke indrømme det – og mange har affundet sig med, at der ikke længere er billeder og illustrationer i de bøger de læser “for det er da kun for børn!”. Men det er faktisk noget sludder. Mennesker er visuelle, og vi elsker at se billeder og illustrationer. Hvis det er muligt, vil jeg altid anbefale dig at understrege dine budskaber med noget visuelt. Alt med måde, men det kan virkelig være en stærk måde at underbygge det du skriver.
Her kan du se nogle eksempler på hvordan jeg har gjort:
Illustration eksempel
Illustration eksempel
Billede eksempel

Gør det nemt for læseren at forstå hvad du vil sige. 

Der er flere måder hvorpå du kan understrege hvad der er vigtigt for læseren at lægge særligt mærke til i din tekst. Jeg har haft gode resultater ved at markere vigtige ord og tal med fed eller med en anden farve. På den måde er det også nemt når du sidder til eksamen, at få et hurtigt overblik over de vigtigste pointer i din tekst. Gør det nemt både for dig og for andre – jo nemmere du gør det at fordøje din tekst, des bedre. Sørg for at gøre overskrifter store og tydelige, sørg for at markere et citat tydeligt, sørge for at lave afsnit i din tekst. På den måde er det meget lettere at forstå, hvad du prøver at kommunikere.

Øvelse gør mester. 

Hvis du skal holde en mundtlig præsentation har jeg specielt ét essentielt råd: Øv dig! Det kan simpelthen ikke understreges nok. Hvis du øver din præsentation igennem vil du virke langt mere selvsikker. Du vil have styr på hvor lang tid det tager, så du ikke risikerer at blive stoppet inden den vigtigste pointe. Hvis du har et powerpoint er det også en god måde at få et naturligt flow. Så ved du præcis hvornår du skal klikke videre, og hvordan dine overgange giver den bedste fortælling. 

 

Brug energi på den feedback du modtager

Mit sidste råd er, at du dykker ned i den feedback du får løbende på din uddannelse. I sidste ende handler det ikke om at få 12. Det handler om at lære noget, og at udvikle sig. Du kan også bevidst gå efter at lave nogle mere vovede opgaver, for at lære mest muligt. Og så skid hul i karakteren. Man skal turde at gøre noget anderledes. Man skal turde at tage nogle chancer, og så skal man virkelig sørge for at lære en masse imens!

Jeg håber at mine råd kan hjælpe dig tættere på de karakterer du drømmer om. Min filosofi er, at de gode karakterer ikke udelukkende hænger sammen med hvor dygtig en studerende man er. Langt hen ad vejen handler det om at kende systemet og vide hvordan man knækker koden.